Jeppe Aakjaer

Rating: 4.33
Rating: 4.33

Jeppe Aakjaer Poems

Spurven sidder stum bag Kvist;
saamænd, om ej det fyger!
Kaalgaardpilen piber trist
for Nordenblæstens Byger.
...

Han kommer fra Norden,
fra Landet bag Fjorden,
hvor Vindene vysser de vuggende Flæg;
og Duggen den perler
...

Alle mine længsler de smyger sig om dig,
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Bare én af dine nu gik den halve vej -
diddelu og diddeli - til mig!
...

Nys jeg gik i den dybe Sne,
fik et skærende Syn at se:
Halvt begravet bag Sneens Flig
laa der et lille Lærkelig.
...

Hvor Ormen klam sig lang i Sporet strækker
og Porsen vikler Ris om Hjulets Nav
mens Hedens Syn mod Horisonten gjækker
...

Som dybest Brønd gir altid klarest Vand,
og lifligst Drik fra dunkle Væld udrinder,
saa styrkes Slægtens Marv hos Barn og Mand
...

Før luded den Bonde saa grætten mod Væg,
mens Burren hang fast i hans filtrede Skjæg;
men nu har det regnet i Korn og i Krat,
...

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel
mødte dog sin hjertenskær ved rugens gamle skel.
Satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly,
...

Still, my heart, now sets the sun,
While the moor is resting,
Herds now homeward are begun,
And the stork is nesting.
...

10.

Stille, Hjærte, Sol gaar ned,
Sol gaar ned paa Heden,
Dyr gaar hjem fra Dagens Béd,
Storken staar i Reden.
...

Stille, hjerte, sol går ned
(Heart be still, the sun goes down)

Heart; be still, the sun goes down,
...

John Anderson, min Fryd, John,
da først vi to blev kjendt,
dit Haar var mørkt som Ravnen,
...

When wild geese honk on Walpurgis night
who thinks then of going to rest?
With dew-beaded hat you roam out of sight
...

De gamle Dage er ikke glemt,
jeg mindes det klart i Dag,
hvor muntre Svende med Luthen stemt
sad under dit gjæve Tag.
...

Min Mor var bleven gammel,
dog endnu mere svag;
langs Stuens lange Skammel
...

Under Stranden gaar en ensom Ridder,
Kappen flagrer i den kaade Blæst;
rundt ham glimter Sandets øde Vidder,
...

17.

Jeg rev min Haand i Flænger
paa Verdens Tjørnehæk;
det nytter ikke længer
at smøre paa med Blæk.
...

18.

Vældige Kraft fra Almagten, der styrer hver Dødeligs Skæbne, —
lad mig ej raadne paa Seng, lad mig ej visne som Halm.
...

Mor, har du set, hvad der staar bag Diget?
Gæslingblomster saa bitte smaa!
Bladet kløvet og Kronen fliget,
lige skabt til at kysse paa.
...

Karen vandede Kaal i Bed,
Jørgen stod med et Smil paa Sned,
tog fra Karen den tunge Spand,
posted den fuld af Kildevand,
...

Jeppe Aakjaer Biography

Jeppe Aakjær (born in Aakjær[1] in September 10, 1866 – died in Jenle, April 22, 1930) was a Danish poet and novelist, described in Chambers Biographical Dictionary as "a leader of the 'Jutland Movement' in Danish literature". A regionalist, much of his writings were about his native Jutland. He was known for writings that reflected his concern for the impoverished and for describing rural existence. At the age of 20, he was sent to jail for speaking freely about his concerns, which the local government officials did not care for. Being an outspoken socialist Aakjær joined the Social Democratic Party. He moved to Copenhagen and worked as a proofreader and journalist. From 1907 until his death he lived on his own farm, Jenle (Jutlandish dialect for "Lonely") writing both poetry and prose and enjoying a growing popularity. Aakjær's notable novels including Bondens Søn ("The Peasant's Son") (1899) and Vredens børn, et tyendes saga ("Children of Wrath: A Hired Man's Saga") (1904) reveal his staunch social commitment. The latter is a rural Danish answer to Upton Sinclair's The Jungle and in many ways caused the same effect but on a lesser scale. He also wrote Jens Langkniv (1915), about a Danish highwayman becoming a guerrilla fighter against the Germans in the 1600s. Many tales and short stories tell about the humble and bad life of farm boys and grooms written in anger and fighting spirit. Today, it is his poetry for which he is chiefly known. His poems including the famous Fri felt ("Free Fields"; 1905), the Rugens sange ("Songs of the Rye"; 1906) and Heimdal's Wanderings (1924), however, reveal his appreciation for the harvest. Because of their lyrical quality, many of these poems were used as settings for songs by various 20th Century Scandinavian composers, such as Carl Nielsen. In these songs he sings of the moors of his region, the areas of his childhood and the poor life in the country often switching between harsh realism, a fresh love of nature and sentimental nostalgia, not few of his poems are written in dialect. Among his best known are the beloved Jeg er Havren ("I am the Oats"), Jens Vejmand, a tribute to the worn-out roadmender; Jutland (English translation by J. A. Peehl) and Historiens Sang ("The Song of History"). But also as a lyric he often shows himself an agitator writing battle songs for the working class. Aakjær is one of the most beloved Danish poets of the 20th Century. As a Jutlandish regionalist and dialect writer he is the heir of Blicher but also inspired by Robert Burns whose Auld lang syne he translated into Jutlandish dialact. Together with Johannes Vilhelm Jensen and Martin Andersen Nexø he is one of the outstanding "new realists" from the 1910s though never that famous outside Denmark. In many ways he is a literary figure of transition between old rural culture and modern socialist agitation. He had the special fate for a castigator of society of being popular even among his opponents. His first wife was the author Marie Bregendahl, known for her regionalist works.)

The Best Poem Of Jeppe Aakjaer

Mors Rok

Spurven sidder stum bag Kvist;
saamænd, om ej det fyger!
Kaalgaardpilen piber trist
for Nordenblæstens Byger.
Lul, — lul! Rokken gaar
støt i Moders Stue,
og jo mere Vinden slaar,
desmer faar Arnen Lue.

Skarpe Smæld af branket Malt,
og Karters kaade Skratten,
fjerne Grynt af Husets Galt
og Barneleg med Katten —
Lul, — lul! Rokken gaar,
flittig Foden træder,
kun saalænge Hjulet staar,
som lille Søster græder.

Far har røgtet Kvæget ind,
med Halmen tættet Karmen,
gnedet Grisens blanke Skind,
at den maa holde Varmen.
Lul, — lul! Rokken gaar!
Far mod Stuen stiler,
Mor en Bugt paa Traaden slaar,
ser op paa Far og smiler.

Barnet i sin Mørkningskrog
ta'r søvnig til at gabe,
snart det vil sin Billedbog
af de Smaahænder tabe.
Lul, — lul! Rokken gaar!
Ild om Gryden slikker,
Vejrets Svøb om Gavlen slaar,
og Hagl mod Ruden klikker.

Mor kan næppe se sit Spind
og næppe Traaden mage;
hej, da bæres Lyset ind
og stilles i sin Stage.
Lul, — lul! Rokken gaar!
Tenens rappe Vinge
over Fyrrebjælken saar
en Skok af Skyggeringe.

Pigen nys fra Gruens Glød
svang bort den sorte Gryde,
sænked den i Sengens Skjød
for Grødens Trods at bryde.
Lul, — lul! Rokken gaar!
Nadverbordet samler;
Store sidder, Mindre staar
paa Bænk og bitte Skamler.

Far ta'r ned saa tung en Bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved Spændets Krog
og lukker med et: Amen!
Lul, — lul! Rokken gaar,
Ensomheden synger,
Mulmet tæt om Taget staar,
og Sneen gaar i Dynger.

Her ved Moders gamle Rok
hun lærte mig at stave,
synge om „den hvide Flok“
og „al hans Naadegave“
Lul, — lul! Rokken staar!
Men dens Nyn og Sange
vemodsfuldt mod Hjertet gaar,
naar Kvældene bli'r lange.



26/1 1910

Jeppe Aakjaer Comments

Jeppe Aakjaer Popularity

Jeppe Aakjaer Popularity

Close
Error Success