Viggo Stuckenberg

Læg dit Hoved i mit Skød, -
nu gaar Solen ned!
se, hvor Himlen bliver rød
som et Rosenbed!

Læg dit Hoved i mit Skød!
fra din hede Kind
straaler der en Rosenlød
i mit Hjærte ind.

Ung og frejdig, mild og lys
i min Sjæl du sank,
som mod Natten Solen nys
daled stor og blank.

Ak, saa rig en Billedpragt
bølger for mit Sind,
blot fordi du blødt har lagt
mod mit Bryst din Kind.

Lille Blomst blandt tusind smaa,
som i Verden gror!
som en Skovblomst skal du staa,
malt med stille Ord!