Henrik Hertz

(1797-1870 / Denmark)

Gadescene om Natten - Poem by Henrik Hertz

Alt er stille, Maanen kaster
Lange Skygger ud fra Huset.
Taus og kjærlighedsberuset,
Elskte! til din Dør jeg haster.
— Tys! en Flok af Sviregaster
Op ad Gaden drukne gynge
Og forsamles i en Klynge
Udenfor Restaurateuren.
Hør! nu buldre de paa Døren!
Hvor de huje, hvor de synge!

De er' gale! Hvor de tromme
Snart paa Døren, snart paa Ruden!
Knak! der sprang den! — Hvilken Tuden!
Jeg vil skjule mig heromme.
Vægterne fra Hjørnet komme:
»Her er nok Maleficanter;
Stop ham!« — Der er fleer Drabanter.
Hvor de raabe, hvor de pibe!
Kan de faae dem? — To de gribe.
— Ja, nu er' de Arrestanter.

Elskte! var den dunkle Gade
En af Romas snævre Gyder,
Hvor saa tidt en Guitar lyder,
Sang jeg dig en Serenade.
Her forliebte Folk er glade,
Naar en Vægter uden Studsen
Seer dem gaae med Kindens Blussen
Om paa Gaden som fra Sandser.
— Der er En! See kun, han standser,
Mens han letter paa Kabudsen.

Elskte! kold og trist er Natten;
Gjennem Luften Toner skjære,
Der endmeer mit Tungsind nære -
Fy for Fanden! det er Katten!
— See, jeg vifter dig med Hatten
Mit Godnat! Søv sødt, du Søde!
Drømmens Vinger, fløilsbløde,
Vifte til dig mine Tanker,
Hvad der i mit Hjerte banker,
Hvad i Sukket sagte døde.


Comments about Gadescene om Natten by Henrik Hertz

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, July 20, 2012

Poem Edited: Friday, July 20, 2012


[Report Error]