Har Jeg Kuns En Lumpen Daler Poem by Peter Andreas Heiberg

Har Jeg Kuns En Lumpen Daler

Mel.: Druen voxer paa vor Klode.


Har jeg kuns en lumpen Daler,
Notabene som er min;
nogle Flasker og Pokaler,
Notabene fyldt med Viin,

er jeg hjerteglad og blid,
Notabene, for en Tid.


Har min Daler faaet i Lommen —
Notabene, — faaet sin Rest;
er fra Barfreds Flasken kommen,
Notabene med Protest,

den, som da fornøier sig,
Notabene er ei mig.


Kysser jeg en Andens Pige,
Notabene, som er smuk;
vil min Skrædder fra mig vige,
Notabene, for et Buk,

er jeg hjerteglad og blid,
Notabene, for en Tid.


Er min Donna riig som Fanden,
Notabene riig paa Aar;
hører jeg min Skrædders Banden,
Notabene, indenfor.

Den, som da fornøier sig,
Notabene, er ei mig.


Glæden boer hos Viin og Piger,
Notabene, meget tit;
uden Penge Verden siger,
Notabene, saare lidt.

Disse tree min Glæde gjør,
Notabene, til jeg døer!

COMMENTS OF THE POEM
READ THIS POEM IN OTHER LANGUAGES
Close
Error Success