Emil Aarestrup

(1800-1856)

Mit Hjerte er sørgmodigt - Poem by Emil Aarestrup

Mit Hjerte er sørgmodigt,
Dog klart løfter Maien sit Skjold;
Her staaer jeg, lænet til Linden,
Høit paa den gamle Vold.

Dernede Stadsgraven flyder
Med Aftenrøden i;
En Dreng i Skyggen meder,
Og fløiter en smuk Melodi.

Hinsides Glaciet venligt
I broget Nyrnberger-Maneer
Villaer og Mennesker, Hauger
Og Oxer og Skoven man seer.

Paa Blegdammen Pigerne springe,
Brede Lærredet ud med Fryd;
Møllehiulet strøer Diamanter,
Jeg hører den hulkende Lyd.

Ved Krudttaarnets Side, det gamle,
Der Skilderhuset staaer.
En Soldat i rød Mundering
Op og ned paa Posten gaaer.

Han leger med Muskettet,
Den funkler i Aftenqvæld,
Han præsenterer og skuldrer -
Gud give, han skjød mig ihiel!


Comments about Mit Hjerte er sørgmodigt by Emil Aarestrup

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 29, 2012

Poem Edited: Friday, June 29, 2012


[Report Error]