Sophus Niels Christen Claussen


Sang - Poem by Sophus Niels Christen Claussen

Du er som Skummet paa Vandet
imellem de hvislende Rør,
hvor Søerne svulme og dukke,
saa hvid, saa fnuglet at vugge
— et Lin om en Bølge, der dør.

Der er i Legemets Linier
en ebbende, stigende Strøm,
et Blus af Livet, der ender,
en Sjæl, som heftig forbrænder
i maalløs forvirrende Drøm.

I lette hvidnende Lemmer
med Spænding fra Hoved til Fod
har Sjælen dæmpet sin Stræben.
Jo mere blodfattig Læben,
desmere tørster den Blod.

Du er, som om Foraarets Luftning
kan bære dig bort i sin Favn,
som skal du i Længselens Varme
forgaa i din Elskers Arme,
— en bristende Boble af Savn.

Jeg elsker Ansigtets Bleghed
og Haarets cendréeblonde Elv,
det ægte Smil og den høje
Foragt i Stemme og Øje
hos én, der er slet, som jeg selv.

Listen to this poem:

Comments about Sang by Sophus Niels Christen Claussen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Wednesday, July 11, 2012

Poem Edited: Wednesday, July 11, 2012


[Report Error]