Ambrosius Stub


Aria [Jeg laver tynd Caffe] - Poem by Ambrosius Stub

Jeg laver tynd Caffe:
Den sterke brænder Blodet,
Den sterke svekker Modet
Og giver Hierte-Vee;
Jeg laver tynd Caffe.
I Mandfolk! I, der skiønner
At bruge Sundheds Bønner,
I see jo meget let,
At min Maneer er ret;
Men vil Jurister sætte
Vor Meening her til rette,
O, sligt maae gierne skee!
Jeg laver tynd Caffe.

Jeg skienker tynd Caffe:
Den giver Sindet Kræfter,
Og fordrer ey derefter
Preservativ af Thee;
Jeg skienker tynd Caffe.
Har nogen Lyst af drikke,
Hans Hierte tynges ikke,
Hans muntre Sind er frie
Fra ald Melankolie.
I Sorgens Patienter!
Her findes det, I venter,
Her lærer I at lee;
Jeg skienker tynd Caffe.

Jeg drikker tynd Caffe,
Friemodig alle Dage,
Trods Grillers farlig Plage,
Trods Hierte-Klap og Vee
Af sterk og sort Caffe;
Det var da ey saa ilde,
At Medici de vilde
Engang foreenes om
At fælde denne Dom:
I Pigers hvide Arme
Bør ey den Karl faa Varme,
Der findes kold, som Snee,
Af sort og stærk Caffe.

Listen to this poem:

Comments about Aria [Jeg laver tynd Caffe] by Ambrosius Stub

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]