Jens Baggesen


Begeistringen - Poem by Jens Baggesen

-->

Min Røst var svag, min Sang var mat,
Og Strængen zittred som mit Hierte;
Thi Lyn kun lysned Skialdens Nat,
Og ingen Muse Greb mig lærte;
Jeg sukked i forspildte Klager
Ved Pindi tidselkrandste Fod;
I Kamp mod alle Livets Plager
Udtømtes endelig mit Mod.

De fore mig engang forbi
De hulde Heliconiader.
Hvor, Himmelske! henflygter I?
Saa raabte Digtekunstens Fader.
Vi flygte hen til Herthas Dale,
Saa svarte de forfulgte Ni,
Farvel, Parnas! Farvel, Castale!
Til Danmarks Paphos ile vi.

Da skimtede den tause Skald
Et Glimt af Haab til Held i Sange;
Da følte han sit ædle Kald,
Og fandt sig dansk og mindre bange:
Med alle Muser vil jeg ile
Til Musers danske Tempel hen;
Jeg der vil see Lovise smile;
Og Harpen lyde skal igien.

Hvor glædedrukken saae min Aand
Gudinderne Lovise krandse,
Og Gratierne, Haand i Haand,
Omkring vor Erycine dandse!
En Ild som ingen Ord kan nævne,
Meer end Apollos Straalers Lyn;
Fornyet Ild i hver en Evne
Besiælte mig ved dette Syn.

Men du, hvis Skiønhed, Aand og Ild
Med ingen Skye sin Glands omhylled,
Hvis himmelblide lyse Smil
Til Danmark alle Muser trylled!
O! tør blandt Landets Millioner,
Som kappes at tilbede dig,
Den frelste Sangers glade Toner
Dit Tempels Alter nærme sig?


Comments about Begeistringen by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Wednesday, July 4, 2012

Poem Edited: Wednesday, July 4, 2012


[Report Error]