Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

(1783 - 1872 / Denmark)

Du, som i Paaske-Dagningen - Poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Du, som i Paaske-Dagningen
Stod herlig op af Døde,
Du er den rosenfingrede,
Aarvaagne Morgen-Røde;
Ja, Du er Morgenrøden sand,
Neddalet fra det Høie,
Saa deilig, som til dyben Strand
Sig ingen Soel kan bøie,
Du Lyset er i Livets Land
Og Evighedens Øie!


Dengang Du, Selv udødelig,
Kom fra de Dødes Rige,
Hvor Døden Du udplyndrede,
Gav Bane-Saar tillige,
Som Blomster i den milde Vaar
Af Jordens Skiød opvrimle,
Man ud af Dybets Orme-Gaard
Livs-Fangerne saae stimle,
For i det store Gylden-Aar
Med Frelseren at himle!


Da studsed alle Stjernerne,
Og Himlene gienløde:
Hil være Dig, Liv-Salige!
Velkommen med de Døde!
Saa raabdes ud med Fynd og Klem
Hvad evig Du skal hede:
Livsalig, ja, istem, istem,
Hver Tunge det hernede,
For Ham, der selv i Dødens Hjem
Er god om Liv at bede!


Syng høit med Fryd, du hvælvede,
Du stjernestrøede Himmel,
Og dands paa Roser duftende,
Du Adams Børne-Vrimmel,
Fordi almægtig, eiegod,
Kun evig at fuldtakke,
Vor Frelser med sin Kæmpe-Fod
Har Døden traadt paa Nakke,
Og givet os for Afgrund Bod
Paa Livets Kirke-Bakke!


Din Lynilds-Dragt var frygtelig,
Du Bud fra Himmel-Sale,
Som Morgen-Duggen kvægende
Dog var din Straffe-Tale:
Hvi løbe vild om Livets Drot
I her i Dødning-Haven?
Han Dødens Brodd har gjort til Spot,
Stod op og tømde Graven!
I brat Ham see, og Alt er godt,
Thi Liv er Nytaars-Gaven!

Som Fugle smaa i Dagningen,
en deilig Sommer-Morgen,
Kom Græde-Kvinder sjungende
fra Grav, med Bod for Sorgen,
Og tykdes end for tidlig født
Den Sang Apostel-Skaren,
Det var dog sandt, som det var sødt:
Forsvundet var Døds-Faren,
Det leved Alt, som før var dødt,
Udplyndret var Barbaren!


Velsignet være Kvinderne,
hvis Ord end Kæmper fryde!
De altid er lettroende,
hvor Engle-Stemmer lyde,
Og Skinnet stundum skuffer vel,
Som hist i Rosen-Haven,
Men Jomfruen af Gabriel
Fik Bod med Fæstens-Gaven,
Og stort var siden Kvinde-Held
Ved Vuggen og ved Graven!


De see hver Aften, sukkende,
Bundløset Glandsen favne,
Og altid mellem Skyggerne
De Lys og Liv mon savne;
Derfor dem Glæden mangen Gang
Har mødt i Morgen-Stunden:
Naar kækt de fulgte Hjertets Trang,
At salve Bane-Vunden,
Dem lærde Himlens Fugle-Sang,
At Solen var oprunden!


Comments about Du, som i Paaske-Dagningen by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Saturday, July 14, 2012

Poem Edited: Saturday, July 14, 2012


Famous Poems

  1. Still I Rise
    Maya Angelou
  2. The Road Not Taken
    Robert Frost
  3. If You Forget Me
    Pablo Neruda
  4. Dreams
    Langston Hughes
  5. Annabel Lee
    Edgar Allan Poe
  6. If
    Rudyard Kipling
  7. Stopping By Woods On A Snowy Evening
    Robert Frost
  8. Do Not Stand At My Grave And Weep
    Mary Elizabeth Frye
  9. I Do Not Love You Except Because I Love You
    Pablo Neruda
  10. Television
    Roald Dahl
[Report Error]