Emil Aarestrup

(1800-1856)

Hvor Alt er taust. Hvert Blad, hver løvrig Ranke - Poem by Emil Aarestrup

Hvor Alt er taust. Hvert Blad, hver løvrig Ranke,
Som kaad og overgiven før sig snoede
Omkring de smekkre Stammer, hvor de groede,
Til melankolske Hvelvinger sig sanke.

Dorsk flyder Aaen hen, den dunkelblanke.
Hvor øde, hvor den gamle Ridder boede
Hvor skummelt, hvor hans Seng og Lampe stode -
Jeg hører kun mit eget Hjerte banke.

Kun Duggens Fald i Haugens Buegange -
Et Gisp af Fisken i de stille Damme -
Og sagte Lyd af Hængeaskens Grene.

Her var jeg blevet — reentudsagt — lidt bange,
Hvis jeg sad eensom ved den mørke Stamme -
Men, Elskte, jeg er aldrig meer alene.


Comments about Hvor Alt er taust. Hvert Blad, hver løvrig Ranke by Emil Aarestrup

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, June 28, 2012



[Report Error]