Johan Ludvig Heiberg

(1791-1860 / Denmark)

Man sig forlover, bytter sin Ring - Poem by Johan Ludvig Heiberg

Man sig forlover, bytter sin Ring,
For at fatte stadige Tanker.
Naar man er fri, man drives omkring,
Men forlovet kaster man Anker.
Frihedens Hav er kun Længsel og Savn,
Truer med Død og tusinde Farer;
Men i den stille, rolige Havn
Der er man sikker nok for Corsarer.

Man sig forlover, sødeste Ven!
Som en Plads man ellers manquerer:
Naar man faaer Tid, saa tager man den,
Indtil da man den conserverer.
Ellers Enhver kan snappe den bort,
Og man maa flau tilbage sig trække.
Altsaa, for ei at komme tilkort,
Bør man den snildt itide belægge.

Man sig forlover, syvende sidst,
Som man Alt proberer og prøver.
Ægteskab er en Kunst, det er vist,
Derfor først man i Kunsten sig øver.
Siig mig, min Ven, siig, er det ei sandt,
Ingen sig strax af Mesterskab roser?
Hver en Forlovet er Dilettant,
Manden og Konen er Virtuoser.

Listen to this poem:

Comments about Man sig forlover, bytter sin Ring by Johan Ludvig Heiberg

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, July 20, 2012

Poem Edited: Friday, July 20, 2012


[Report Error]