Christian Richardt

(1831-1892 / Denmark)

Naar Egene knoppes - Poem by Christian Richardt

Naar Egene knoppes,
og Granerne duppes,
og Skræpperne kante den støvede Vej.
Naar Frøen fortæller,
mens Guldregnen hælder
sig over Syrenen i hviskende Leg,
da dages, da kommer
den danske Skærsommer,
farvel og paa Gensyn, du liflige Maj!

Naar Rugen alt bølger,
og Kornblomsten dølger
sin blaa lille Kyse bag Gitter af Straa.
Naar Føllene tumle,
mens Køerne gumle,
og Viben sig soler med Ungerne smaa,
da dages, da kommer
den danske Skærsommer,
og derom alt fløjter den Nattergal graa.

Naar Skoven har Skygge,
og Bien gør Lykke,
og Bøgen har mørknet sit lyseste Blad.
Naar Roser udspringe
blandt Torne, som stinge,
lig luende Elskov af truende Had,
da dages, da kommer
den danske Skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad.

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra Nætternes lyse til Tusmørkets Stund!
Vi vented saa længe
paa blommende Enge,
paa Duften fra Rosernes svulmende Mund, -
men bedst som du kommer,
du favre Skærsommer,
saa hastigt du flyr som et drømmerigt Blund!


Comments about Naar Egene knoppes by Christian Richardt

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Saturday, July 28, 2012

Poem Edited: Saturday, July 28, 2012


[Report Error]