Sophus Niels Christen Claussen


Scherzo - Poem by Sophus Niels Christen Claussen

Jeg er Fanden selv, der kommer
til din triste Seng om Natten
for at lære dig at brænde.
Jeg vil røre ved din Livsfrugt,
skære Hjertet ud af Barmen,
og det hjerteløse Legem
skal tilhøre mig lærvilligt.
— Du maa invitere Fanden,
det er ikke mer end billigt.

Dette hjerteløse Legem
vil jeg kryste lange Stunder,
med hvad Udfald, véd jeg ikke.
Det kan ské, før nogen aner,
at du vaagner ved et Under -
og, med lægte Hjertevunder,
at vi elsker højt hinanden.
Du maa invitere Fanden.

Søde hjerteløse Legem
med en Helved-Sjæl, som blunder,
vil du kende Helvedbranden,
maa du invitere Fanden!

Men jeg er tillige Ridder,
og jeg drømmer om Messias
Gudesønnen, og jeg ærer
Sandhed, Sol og grønne Skove.

Jeg er kristen Mand og Ridder,
ærer Fyrsten, der blev naglet
som en Sværmer til et Kors.

Kys mig, jeg vil frelse Verden!

Hvis du kysser mine Fødder,
vil jeg ogsaa kysse dine
og bekende, at Alverden
burde kysse dine Fødder.

Hvis du kysser mig paa Hjertet,
vil jeg ære dig herefter
som den sjeldneste af Kvinder,
jeg har fundet her i Landet.

Hvis du sér med Ømhed paa mig,
vil jeg aldrig siden glemme.

Jeg vil skænke dig mit Hoved
— Heks, med dine blege Kinder -
hvis du sværger, at du ærer
Sandhed, Sol og grønne Skove!

Listen to this poem:

Comments about Scherzo by Sophus Niels Christen Claussen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Wednesday, July 11, 2012

Poem Edited: Wednesday, July 11, 2012


[Report Error]