Schack von Staffeldt


Stiernelil - Poem by Schack von Staffeldt

Der stod en Stierne i Himmelens Blaa,
Den glimted' saa underhuld,
Ret aldrig blidere Blik jeg saae,
Thi blev jeg saa længselfuld.

Mig tyktes, at alt det Skjønne var til
Udi dens vinkende Skjær,
Da blev jeg saa stille, o Stjernelil!
Og fik dig saa kjær, saa kjær!

I Blomsterduggen hver Nat jeg laae
Og stirred' mod Stjernen op,
Indtil det fugtige Morgengraa
Omflaggrede Bjergets Top.

Men siden den Dag jeg Signelil saae,
Forglemte jeg Stjernelil,
Og søgte ei hisset i Himlenes Blaa
Det hæld, som paa Jorden er til.

Listen to this poem:

Comments about Stiernelil by Schack von Staffeldt

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]