Jens Baggesen


Stiernesvælget - Poem by Jens Baggesen

Hist i Dybet, nær Orions Belte,
Hvor i Lys paa Lys sig Sole vælte,
Synes Himles Himmel aabne sig -
Ofte did med væbnet Øie stige
Jordens Viise til Udødelige,
Medens rundt i Vintrens mørke Rige,
Klædt i Snee, Naturen ligger Liig.

Nanna! naar, af evig Længsel mat,
Did jeg op opstirrer i det Fierne,
Smiler mig din Uskyld fra hver Stierne
Ned i Livets slukte Lampers Nat.
O! da svulmer Taaren i mit Øie;
Siælen svømmer henrykt i det Høie,
Som om Jorden under mig forgik -

Men det Svælg, hvori min Aand sig taber,
Er — tilgiv mig det, Orions Skaber! -
Kun det dybe Blaa, som efteraber
Himmeldybet i min Nannas Blik.

Listen to this poem:

Comments about Stiernesvælget by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]