Rasmus Frankenau


Ustandset Timeglasset rinder - Poem by Rasmus Frankenau

Ustandset Timeglasset rinder,
vort Liv er kun et Øieblik;
thi nytter, Venner og Veninder!
den korte Glædens Frist vi fik!
Forgjæves du i sneehvid Alder
den unge Glædens Gud paakalder,
med Kummer du dit Bæger fylder,
naar Kredsen yngre Venner hylder;
thi klink og dands, og munter vær,
mens Lige sidder nær!

Du søger Stjerners Løb at kjende,
forklarer Ligevægtens Bud;
dit eget korte Løb til Ende
du ei formaaer at regne ud.
Gjem til i Morgen lærde Griller;
nu Druens Blod i Glasset spiller!
Glem Sorgen, som er lagt tilbage!
lad Glædens Øieblik dig smage!
Er Glasset tømt, skjenk atter i!
saa lyder min Philosophie.

Sku Glandsen fra de tændte Kroner:
som den din Flamme slukkes vil!
hør Strengens yndefulde Toner:
som de du vorder Vindens Spil!
Kom, lader os i Glasset skjenke,
og ei paa Fremtidstimen tænke;
med Skaaler hædre Koner, Piger,
og hver, som Glædens Fest ei sviger;
ja, Venner! til den klare Dag
velsigne Venskabs hulde Lag!


Comments about Ustandset Timeglasset rinder by Rasmus Frankenau

There is no comment submitted by members..

Edgar Allan Poe

Annabel Lee



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, July 27, 2012

Poem Edited: Friday, July 27, 2012


[Report Error]