Knud Lyne Rahbek

(1760-1830 / Denmark)

De Mennesker vide saalidt, hvad de vil - Poem by Knud Lyne Rahbek

De Mennesker vide saalidt, hvad de vil,
den blinde Gudinde den beile de til;
Een ønsker sig riig, og en anden sig stor, mon Riigdom og Høihed har saadant et Bord?

Den Rige forskriver sig dyrere Viin,
men drikker den aldrig saa glad som jeg min.
Paa Bordet hans Kok Snese Retter har slæbt,
men hos staaer hans Doktor og skriver Recept.

De Hyklere myldre som Myrer om ham,
og mangen en Naade saa stiv og saa stram.
De søge om Glæde, men finde den ei,
thi Kjedsomhed staaer bag hver Stol som Lakei.

Til blinde gudinder maa beile, hvo vil;
den, jeg skal tilbede, maa see, og see mild.
Min Viin er min Rigdom, vort Venskab min Rang.
Mit Maaltid maa krydres med Spøg og med Sang.

Til Glæde, til Glæde er Løsenet her,
thi Glæde og Viisdom det selv samme er.
Saa fylder da Glasset til Skummende Maal:
I Glade, I Vise, I Venner, Jer Skaal!


Comments about De Mennesker vide saalidt, hvad de vil by Knud Lyne Rahbek

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Saturday, July 28, 2012

Poem Edited: Saturday, July 28, 2012


[Report Error]