Ambrosius Stub


Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand - Poem by Ambrosius Stub

Jeg lever jevnt fornøyet foruden store Ting,
Min Foed er Ubemøyet og frie for høye Spring;
Ved Jorden er jeg fød,
Ved Jorden har jeg Brød,
Alt vel og Nok, jeg nøyes, jeg nøyes til min Død.

Lad Hovmod ikkun flyve til Høyheds Firmament,
Ærgierrighed maae klyve til ære Ufortiænt,
Naar Lykkens Torden-Skrald
Bestormer høye Hald,
Saa sidder jeg i Dalen og seer paa andres Fald.

For mig maae Vellyst svømme i Honning Dag og Nat,
Lad Daarlighed i Drømme faae Glæde-Skyggen fat,
Naar Lysters usle Træl
Vil Gremme sig ihiel,
Saa glædes jeg ved lidet og lider meget vel.

Lad Gierrighed kun grave ja vraade efter Guld,
Lad Karrighed kun have sit Giemme Propper fuld,
Naar hiin har slidt sig varm,
Og denne giort sig Arm,
Saa leer jeg ad dem begge fornøyet uden Harm.

O Nøysomhed min Ære! hvis Magt er din vel liig?
Ved dig kand Ringhed være ret Agtet, Glad og Riig,
Forbliv min Vandre-Stav,
Skriv siden paa Min Grav:
Her hviiler en lyksalig, trods Lykkens Laan og Krav.

Listen to this poem:

Comments about Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand by Ambrosius Stub

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]