Hans Adolph Brorson

I fremmed Land,
Og fattig Stand,
Der rinder tit en Strøm af Øjne-Vand.
Af slet Qvarteer
Man haster meer og meer,
Og hiem ad seer
Til Zions Fryde-Slot,
Min søde Roe og Recoboth.
O! der er got.
Hvor længe skal
Min sorte Taare-Skye dig vande, Bochims Dal?


Dog Tiden gaaer,
Og Ende faaer,
O GUd skee Lof, men, milde Frelser, naar?
Hvert Øjeblik,
Ja hver en Aare-Pik
Giør Længsels Nik,
O min Immanuel!
Jeg længes efter dig ihiel.
Det seer du vel.
Hvorlænge, ak!
Hvorlænge bier dog vor søde Samlings Dag!