Hans Adolph Brorson

I morgen skal mit bryllup staae,
Ach morgen sød at tænke paa,
Min længsels sødeste behag,
Og sielens store høytids dag.


Kom med din Man og himmel-brød,
Som døden selv kand giøre sød,
Med dug som Hermons overgaar,
Den jeg skal faa af JEsu saar.


Kom morgen dog, du ædle tid!
Kom, jeg vil bruge dig med flid,
Før morgen dug giør jorden vaad,
Jeg møde skal med længsels-graad.


Og om jeg end min hvile fandt
Mens nattens sorte taage svandt,
At legemet forfrisker sig,
Dog vaager sielen idelig.


Thi Jesu pines røde saar
Mig nat og dag i tanker staar,
Og bruger i den trygge slum
Mit længsels ord: O! JEsu kom.


Dog lenges jeg at natten maae
Jo før jo bedre ende faae,
Jeg qvæger mig ved Jesu ord,
Og længes efter Jesu bord.


Vek JEsu selv min arme krop,
Til rette tide munter op,
At før den blide sool opgaar,
Jeg brude-pyndet for dig staar.


Saa sover jeg i JEsu favn
Saa vaagner jeg i JEsu navn,
At Jesus bliver dag og nat
Mit hiertes gandske deel og skat.