Emil Aarestrup

(1800-1856)

Den stille Glæde - Poem by Emil Aarestrup

Hvorfor skal jeg vel sørge, hvorfor græde,
At Elskte ei den søde Lue kjender,
Som længst alt i mit unge Hjerte brænder,
Og min blege Digte rosenklæde?

Hvorfor skal jeg vel sørge, hvorfor græde,
At hun sit Stjerneblik fra mig bortvender,
Maaske til mere gylden Stjerne sender?
Skal Elskovs Due sukke i en Kjæde?

Er det ei nok, jeg stille glad kan hvile
Hos Blomsterne; naar de: »vi elske!« synge,
»Jeg ogsaa!« henrykt svare kan de Kjære?

Troe I, de Lykkelige haanligt smile?
Saa skynd jer da, den bedre Krands at slynge,
En stakkels Sanger tør ei fordre mere!

Listen to this poem:

Comments about Den stille Glæde by Emil Aarestrup

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, June 28, 2012



[Report Error]