Jens Baggesen


Alf og Lyna - Poem by Jens Baggesen

Midnattens Maane gik Skyen forbi,
De Stjerner saa zittrende blinkte;
Vestlige Smaalyn paa vildsomme Stie
Alf til sin Elskede vinkte.
Men Lyna svæver i Himlen.

Lyna var yndet af Uller og Alf;
Men Alf var kun yndet af Lyna;
Skovenes Trolde for Heltene skialv -
Lundene gienløde: Lyna!
Men Lyna svæver i Himlen.

Uller i Skoven den Yndige bad,
(Saa klager den kurrende Due).
„Alf har jeg givet mit Hierte," hun qvad -
Hans Øje blev rædsomt at skue -
Men Lyna svæver i Himlen.

Mordstaalet foer af den Rasendes Haand,
Mens Hiertet i Barmen ham bæved -
Smilende Lynalild opgav sin Aand -
Da Engle til Himlen den hæved.
Men Lyna svæver i Himlen.

Midnattens Maane sig skiulte bag Skye,
De Stjerner saa zittrende blinkte;
Vestlige Smaalyn paa vildsomme Stie
Alf til sin Elskede vinkte.
Men Lyna svæver i Himlen.

Mørk rulled Elskerens bristende Syn
Paa blegnede, blødende Lyna -
Natten opklartes af rødere Lyn -
Lunden gienhylede: Lyna!
Men Lyna svæver i Himlen.

Morderen kom: „Jeg har myrdet din Brud!"
Alf brast i Taarer: „Du Arme!
Lev, hvis du kan! jeg vil følge min Brud!"
Han død sank i Lynalilds Arme.
Nu begge svæver i Himlen.


Comments about Alf og Lyna by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Wednesday, July 4, 2012

Poem Edited: Wednesday, July 4, 2012


[Report Error]