Af Bertran De Born Poem by Ernst von der Recke

Vaagn af din Slummer, min deilige Brud,
Hør Strengene tone!
Stjernerne blinke paa Himmelens Skrud,
Vaagn op og kom ud,
Kom som et tindrende Stjerneskud,
Herlig og prud,
Fagreste Smykke paa Nathimlens Krone!

Kom, for at Himlen sin Skjønhed kan faae
I Lys af dit Øie!
Alle de Stjerner, som over den gaae,
Skal undrende staae;
Rosen den røde, Violen den blaa
Med Dugdraaber paa,
Alle de skal for din Skjønhed sig bøie!

Hører du, Elskede! Vaagn under Liin,
Min Fred du mig bringe!
Ikke mig lyster den skummende Viin
Fra Mosel og Rhin, —
Bring mig din Rosenkind, fager og fiin,
Læg den til min!
Hid er jeg fløiet med Ild under Vinge!