Alle Mine Længsler Poem by Jeppe Aakjaer

Alle Mine Længsler

Rating: 2.4


Alle mine længsler de smyger sig om dig,
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Bare én af dine nu gik den halve vej -
diddelu og diddeli - til mig!

Alle havens blomster de dufter kun om dig!
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Roser og reseda og lind og volverlej -
diddelu og diddeli - om dig!

Pløjer jeg min ager, da synger jeg om dig -
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Lærken over ploven med sangen hjælper mig,
diddelu og diddeli - om dig!

Biers nyn og sødme - alt minder mig om dig!
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Al min gerning bliver ved dig en blomsterleg,
diddelu og diddeli - om dig!

Sidder jeg i kirken, jeg titter hen til dig,
titterli - til dig! tutterli - til dig!
derfra op til altret, hvor du vil stå med mig, -
diddelu og diddeli - med mig!

COMMENTS OF THE POEM
READ THIS POEM IN OTHER LANGUAGES
Close
Error Success