Da Jeg Var Pige Poem by Erik Bogh

Ja, nu tør man jo sige
Og gøre næsten, hvad man vil,
Men den Gang jeg var Pige
Gik det ej saadan til.
Da var man stræng og ærbar —
Aa — saa ærbar! —
Og Pigerne især bar
Sig ikke ad som nu.

Saa snart de skulde svare
En Herre, slog de Øjet ned
Og rødmede, naar bare
Man nævnte Kærlighed.
Og »Bryllup« og Deslige...
Ja ... Deslige
Var Ord, som ingen Pige
Paa tyve Aar forstod.

Den Gang var aldrig Talen
Om eget Valg, for Mo'r og Fa'r
Bestemte Hr. Gemalen,
Og saa var Sagen klar.
Saa snart de foreslog ham,
— Forslog ham —
Saa nejed' man og tog ham
Og takkede dertil.

Men nu er Børn rebelske,
Besatte af den slemme Aand,
De vover at forelske
Sig rent paa egen Haand.
Nej fy! — da maa jeg sige,
Rent ud sige...
Den Gang da jeg var Pige,
Da var der Piger til.