Opholdelsen Og Forsynet Poem by Claus Frimann

Naar yndefulde Sommer
Med Fryd og Frugtbarhed igien
Tilbage til os kommer,
Mon af sig selv da kommer den?
I Luftens svale Skyer
Hvem samler Regnen der?
Og Marken saa fornyer,
Som vi det skue her?
Hvem byder Kilden strømme?
Hvem viser Floden Vei?
Hvem holder Hav i Tømme
Saa det os skader ei?

Forglem du Jorderige!
Forglem ei ham, som styrer Alt!
Holdt han ei Alt ved lige,
Da lidt din egen Viisdom galdt;
Var Herre ei din Værge,
Snart dine Støtter laae,
Snart synked' dine Bierge,
Ei Lyset meer du saae;
Lod han sin Haand kun segne
Det mindste Øieblik,
Hvor maatte du da blegne!
Og hvordan blev din Skik!

Thi lader os ophøie
Den store Fader, Livets Gud;
Aarvaagent er hans Øie,
Mild er den Haand, han rækker ud.
Ja, store Livets Vægter,
Som vil i Alt vor Gavn,
Af alle Jordens Slægter
Velsignes skal dit Navn!
Bliv ved for os at raade!
Hver er' vi uden dig?
I Viisdom og i Naade
Hvem er dig, Herre, liig!