Ambrosius Stub


Brude-Værs - Poem by Ambrosius Stub

Nærværende Anton og Anna, hans Brud,
Har ærlig i Kiøbing holdt Brylluppet ud;
De sadde 500de Siæle i Rad,
Og fik overflødig af Viin og af Mad;
Jo meere de tæred, jo meere de fik,
Og det er Jens Clausens sædvanlige Skik.
Derover beklaget sig mangen en Giæst,
Han slog ey for Tiden sin Mave paa Læst;
Jeg selv var i Klemme, til sidst blev jeg frie,
Da Lommen stod Munden i Rætterne bie:
Ja Bruden maa tilstaa, at, førend hun slap,
Blev Livet udspillet og Trøien for knap.
For Ræsten har Anton og Anna saa vel
Forholdt sig, at ingen med Føye og Skiæl
Kand nægte, hvad Skudsmaal der gives enhver,
Som haver sin Næste paa Bolsteret kiær.
Et Barsel og Kierke-Gang staaer nu til Ræst,
Sligt meldes den hæderlig Tranderup Præst.

Listen to this poem:

Comments about Brude-Værs by Ambrosius Stub

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]