Emil Aarestrup

(1800-1856)

Den Elsktes Nærhed - Poem by Emil Aarestrup

Jeg mindes Dig, naar Morgensolen brænder
Paa Havets Bly;
Jeg mindes Dig, naar Maanen Lyset sender
Fra blege Sky.

Jeg skuer Dig, naar i det Fjerne Støvet
Paa Veien staaer;
I dybe Nat, naar eensom mellem Løvet
En Vandrer gaaer.

Jeg hører Dig, naar Havet skyller Voven
Mod Strandens Kyst,
Jeg lytter ofte længselsfuld i Skoven,
Naar alt er tyst.

Hos Dig jeg er, hvor langt Du end Dig fjerner,
Du er mig nær!
Sol synker alt; snart funkle mine Stjerner.
O var Du her!

Listen to this poem:

Comments about Den Elsktes Nærhed by Emil Aarestrup

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, June 28, 2012



[Report Error]