Johan Ludvig Heiberg

(1791-1860 / Denmark)

Færgemanden - Poem by Johan Ludvig Heiberg

Min smukke lille Pige!
Undskyld! jeg kjender ei Deres Navn.
Behag i min Baad at stige!
Jeg fører Dem paa min Stavn
Over Fiskenes Rige
Fra Strandgade til Nyhavn.
Ved Aareslag
Med sikkre Tag
Baaden saa sagtelig glider;
Den grønne Tang
Vist favnelang
Slæber langs med dens Sider.

I dag er Søndenvande,
Derfor er Tang saa rigelig her.
De spørger mig om, hvordanne
Den kommer fra Syd især?
Jo, paa Kallebostrande
Der grønnes ei andre Træer.
Selv Havmands Haar
Af Tang bestaaer,
Skjægget med Tang er stafferet.
Men kom han frem,
At kysse Dem,
Var idag han barberet.

Maa jeg Dem, Jomfru raade,
Send til vor Toldbod Blikket i Hast,
Og see kun, hvor overmaade
Der klynger sig Mast ved Mast.
Det er Tydskernes Flaade,
Som hænger ved Qvintus fast.
Jeg hører, det
Er Pligt og Ret,
Ikke den her at beholde;
Thi hvis de gik
Tilfods, de fik
Vaade Fødder og kolde.

Det vist dem overrasker,
At jeg til Orlogs ikke gik med,
Men ligger nu her og pjasker,
Som havde vort Land alt Fred,
Mens Hveranden jo basker
Paa Tydsken og gjør ham vred.
Men Viv og Smaa
Jeg passe maa,
Spise de vil og drikke.
Min Jomfru rar
Vel Børn ei har?
Ja, saa troer De det ikke.

Mit Vink, De nok forstod 'et?
Drei Dem til Siden, sid kun forkeert.
Jeg havde det nok formodet,
her svømmes lidt ugenert.
Men vi kom nu til Ho'det,
Og Faren er alt passeert.
Mig Haanden giv!
Om Deres Liv
Holder jeg Dem i denne Stilling,
At ei De skal
Ved farligt Fald
Favne Torsk eller Villing.

Listen to this poem:

Comments about Færgemanden by Johan Ludvig Heiberg

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, July 20, 2012

Poem Edited: Friday, July 20, 2012


[Report Error]