Jens Peter Jacobsen

(1847-1885 / Denmark)

Landskab [En vidtstrakt Hede med mossede Sten] - Poem by Jens Peter Jacobsen

En vidtstrakt Hede med mossede Sten,
Lidt blinkende Vand i det Fjerne,
En gulrød Stribe hvor Solen gik ned,
En eneste skjælvende Stjerne.

Og sælsomt susende Aftenens Vind
Saa langeligt sukkende aander,
Som kæred' mindeligt i den en Sjæl
For jordiske Veer og Vaander.

Da Solen vaagned, vel tusinde Haab
Strøg fremad paa dristige Vinger;
Hvem veed, om ikke den sukkende Vind
De Saare og Stækkede bringer?

Hvem veed, om ikke de samle sig her
Som Fugle ved Efteraarstrækket
Og prøve: haver end Vingerne Kraft
Mon, eller er evigt de stækket?

Og mange kjende sig længst paa Gled
Ad Dødens forstummende Strømme;
Da andre letter i Flok efter Flok
At læges i Menneskers Drømme.

Listen to this poem:

Comments about Landskab [En vidtstrakt Hede med mossede Sten] by Jens Peter Jacobsen

There is no comment submitted by members..

Robert Frost

Stopping By Woods On A Snowy Evening



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Saturday, July 21, 2012



[Report Error]