Adam Oehlenschläger


Pigerne inde i Skoven - Poem by Adam Oehlenschläger

I Skyggen vi vanke,
blandt lysgrönne Straae,
Sanct Hans Urt vi sanke,
hvor Blomsterne staae.
Pæne lille Urt
staaer saa reent og purt,
staaer saa frisk og grön,
uformærkt i Lön.

Bag Kiökkenets Række
vi hensætte den,
fra Træelistens Sprække
den snoer sig da hen.
Hvis den fæster Rod
blier vor Skiebne god.
Döer den paa sit Sted,
ak da döe vi med.

Da ikke vi kommer,
saa glade, saa froe,
her fölgende Sommer,
naar Blomsterne groe.
Hist hvor Korset staaer,
hist paa Kirkegaard,
blege ligge vi.
Da er det forbi!

Sanct Hans Urt vi sanke,
hvor Blomsterne staae,
blandt Stammer saa ranke,
blandt lysgrönne Straae.
Pene lille Urt
staaer saa reent og puurt,
staaer saa frisk og grön,
uformærkt i Lön.


Manden.
Nu skulde vi snart vel udpakke vor Mad.

Ludvig.
Folk begynder endnu ikke at skilles ad.

Konen til Maria:
Alle Mandfolk betragte Dem med et Suk.

En Galning som gaaer forbi:
Det kommer af det hun er saa smuk!

Listen to this poem:

Comments about Pigerne inde i Skoven by Adam Oehlenschläger

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Wednesday, July 25, 2012

Poem Edited: Wednesday, July 25, 2012


[Report Error]