Schack von Staffeldt


Til Musen - Poem by Schack von Staffeldt

Atter vinker du mig, forvildet omvankende Muse,
Med vildt flaggrende Haar, Sløret af Storme opfyldt?
Dølg det stirrende Blik, de krampebevægede Læber!
Bort, Fortvivlede! bort! Furie! ras ei i Sorg!
Skaan mig, o Grummeste! skaan! og saar mig ei i min Smerte!
Gjør min Fryd end til Fryd, dog ei min Kummer til Qval!
Har jeg derfor afstaaet dig Lykken og Freden i Barmen,
At du som Marteraand nu skal forfølge mit Spor?
Lad de Døde da hvile! Fremman dem ikke af Graven,
Og de Levende ei kald til de Jordede ned!
End tilhører jeg Solen, med blomstrende Arme omslynger
Mig den friske Natur, Haabet mig dandser forud:
Thi vil jeg Sorgen bære, Fortvivlelsen under mig binde,
Mægtig jeg leve vil før, overvunden, jeg døer.

Listen to this poem:

Comments about Til Musen by Schack von Staffeldt

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]