Hans Christian Andersen

(2 April 1805 – 4 August 1875 / Odense)

Hans Christian Andersen Poems

1. Marts 4/20/2012
2. September 4/20/2012
3. October 4/20/2012
4. Martsviolerne 7/3/2012
5. Matrosen 7/3/2012
6. Med I Sverrig Til En Dansk Maler 7/3/2012
7. Med Byrons Værker 7/3/2012
8. Med Eau De Cologne 7/3/2012
9. Med En 'Gliedermann' 7/3/2012
10. Med En Blomsterpige Af Chocolade 7/3/2012
11. Med En Blomstervase 7/3/2012
12. Med En Bog-Kni 7/3/2012
13. Med En Broderet Skjærm 7/3/2012
14. Med En Jagtkniv 7/3/2012
15. Med En Krave [den Tør Du Eje] 7/3/2012
16. Med En Krave [du Faaer Til Julegave? ] 7/3/2012
17. Med En Kurv 7/3/2012
18. Med En Kurv Med Æg 7/3/2012
19. Med En Lysestage [naar Efter Aar Og Dage] 7/3/2012
20. Med En Lysestage [sæt Dig I Stagen, Men Ikke For Kroget! ] 7/3/2012
21. Med En Papirholder I Form Af En Ridderhaand 7/3/2012
22. Med En Papirtrykker Med Blomster 7/3/2012
23. Med En Penge-Griis 7/3/2012
24. Med En Pibe 7/3/2012
25. Med En Pidsk 7/3/2012
26. Med En Reisehue 7/3/2012
27. Med En Ring Fra En Ægtemand Til Hans Hustru 7/3/2012
28. Med En Smørkande 7/3/2012
29. Med En Spaaqvinde 7/3/2012
30. Med En Tobakspung 7/3/2012
31. Med En Trompet 7/3/2012
32. Med En Tøffel 7/3/2012
33. Med En Visker 7/3/2012
34. Med Et Billede 7/3/2012
35. Med Et Billede Af Rosenborg Have 7/3/2012
36. Med Et Blomstrende Rosentræ 7/3/2012
37. Med Et Bundt Cigarer 7/3/2012
38. Med Et Cigarfoderal 7/3/2012
39. Med Et Guttapercha-Ansigt 7/3/2012
40. Med Et Halsbaand 7/3/2012
Best Poem of Hans Christian Andersen

From The Philosopher’s Stone

Now she heard the following words sadly sung,—

“Life is a shadow that flits away
In a night of darkness and woe.”

But then would follow brighter thoughts:

“Life has the rose’s sweet perfume
With sunshine, light, and joy.”

And if one stanza sounded painfully—

“Each mortal thinks of himself alone,
Is a truth, alas, too clearly known;”

Then, on the other hand, came the answer—

“Love, like a mighty flowing stream,
Fills every heart with its radiant gleam.”

She heard, indeed, such words as these—

“In the pretty ...

Read the full of From The Philosopher’s Stone

The Dying Child

Mother, I'm tired, and I would fain be sleeping;
Let me repose upon thy bosom sick;
But promise me that thou wilt leave off weeping,
Because thy tears fall hot upon my cheek.

Here it is cold: the tempest raveth madly;
But in my dreams all is so wondrous bright;
I see the angel-children smiling gladly,
When from my weary eyes I shut out light.

[Report Error]