Holger Drachmann


Broget Løv - Poem by Holger Drachmann

Se, jeg rækker Dig en Krans
Af de dugbesprængte Blade,
Hamret ud af Guldets Flade,
Efteraarets røde Guld.
Ormen har vel brudt et Hul
I Metallets skøre Hinde,
Men til Gengæld vil Du finde
Farvespillet dobbelt skønt,
Dobbelt fint forgrenet Aaren,
Mere kunstnerisk den hele
Slyngning i dens mindste Dele,
End en Krans, som jeg i Vaaren
Slynged let af Lysegrønt.

Har jeg saaret Dig maaske?
Vil om Vaaren ej Du mindes?
Lad mig i dit Øje se,
Om Tilgivelse der findes!

Dette Blik, ja det var mit,
Mit i hine Foraarsdage,
Hvormed nu kun Høstens Klage
Holder som en saaret Ganger,
Som en mødig Vandrer Trit.
Dengang red jeg lystigt Ridt,
Prinseridt i Fløjelskappen,
Med min Glut paa Sadelknappen,
Over Verden milevidt.
Og jeg bøjed mig forover,
Og jeg drak dit lyse Smil;
Barmen steg i fulde Vover,
Og jeg slynged om Dig Armen,
Kyssed Øjet, krysted Barmen,
Medens Gangerhoven sprang
Over Jorden frem med Klang.

Nu er jeg en Spillemand.
Jeg har lukket Prinsen ude,
Jeg er bleven angst og bange
For den høje Herskerstand.

Jeg har vandret paa min Fod,
Hvor de stejle Dybder lude;
Men er altid sikrest, hvor
Kun paa to Ben Rejsen gaar.
Hvor de andre sad til Hest,
Har jeg gaaet, drømt og spillet,
Set dem smile, gaaet sindig,
Øvet mig og glemt al Verden,
Til en Dag en Verden lukked
Porten op og bad: Træd ind!

Her er Blomster fra mit Hjerte,
Her er Frugter fra mit Sind,
Modne Frugter; vær ej bange;
Her er alt mit Gods og Land.
Tag mod Gaven, glem dens Giver:
Husk: jeg er en Spillemand;
Tag mod mine Sange!

Listen to this poem:

Comments about Broget Løv by Holger Drachmann

There is no comment submitted by members..

Robert Frost

The Road Not Taken



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 12, 2012



[Report Error]