Ambrosius Stub


Jeg lever vel tilfreds - Poem by Ambrosius Stub

Jeg lever vel tilfreds
Med Skiæbnen allesteds;
At ingen gaaer mig over
I Lyst, naar Lykken sover,
Derom slaaer jeg til Veds.

Jeg leer af Snik og Snak.
Af lumpen Slader-Pak;
Reen Sandhed selv bekræfter,
Paa mig end ikke hæfter
Den største Løgne-Klak.

Jeg leer af Hykle-Smiil,
Som har sin skjulte Stiil;
Mit Bryst har Troskab inde,
Paa den skal ingen finde,
Hvor Falskhed skød sin Piil.

Jeg leer af giftig Had.
Af Avinds visne Rad;
Jeg har min Roe, jeg mættes,
Hvor Rang og Rigdom trættes
Ved kostbar Viin og Mad.

Jeg leer af al Foragt.
Af Stoltheds Trods og Magt;
De Store seer mig mindre,
Men det kan ikke hindre:
Kiækt Mod er uforsagt.

Jeg leer af Lumskheds Aand
Og Mynt i krummet Haand;
Lad gylden Kugler støbes,
Min Pligt kan ikke kiøbes
Til Ondskabs Aag og Baand.

Jeg lever, og jeg leer,
Fornøyet, hvad mig skeer;
Kun den er vel, der skiønner
Hvor ilde Verden lønner;
Jeg lever, og jeg leer,
Fornøyet, hvad der skeer.

Listen to this poem:

Comments about Jeg lever vel tilfreds by Ambrosius Stub

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, June 22, 2012

Poem Edited: Friday, June 22, 2012


[Report Error]