Men når du er framme ved det som rører deg rører det deg ikkje Poem by Eldrid Lunden

Men når du er framme ved det som rører deg rører det deg ikkje

Men når du er framme ved det som rører deg
rører det deg ikkje
lenger

likevel er det alltid noe som vil
røre ved deg

I går stod du inneklemt i eit ord
nesten uten å kunne puste
I dag kan du kanskje seie det, og
i morgon vil det vere eit nesten umerkeleg
fargeskifte i alt som blei sagt

COMMENTS OF THE POEM
READ THIS POEM IN OTHER LANGUAGES
Close
Error Success