Jens Baggesen


Opvaagnen - Poem by Jens Baggesen

O! min Kummers Nat er brat forsvunden!
Glædens Sol er pludselig oprunden,
Al Naturen aander Liv og Lyst;
Edens Duft opfylder hele Lunden:
Med dets Roser om min Tinding vunden,
Af Uskyldighedens Engel kyst,
Føler jeg, i Saligheders Svimmel,
Rundt omkring mig Kiærlighedens Himmel,
Og dens fulde Jubel i mit Bryst.

Smil, som jeg vil evig aldrig glemme!
Haandtryk, som jeg død skal end fornemme!
Kys, som druknede min Aand i Gud!
Var I meer end Udspring af det milde
Barnligfromme Hiertes Godheds Kilde?
Var I Nannas Elskovs Sendebud?

Nanna! Lad dit Øies hulde Blikke,
Lad en kiælen Lyd bestyrke mig
Hvad mig tryllede saa pludselig
Her i Lundens Paradiis med dig! -

Himmel, Nanna! men du er der ikke! -
Stille! stille! — glade Melodier!
Svar mig, Nanna! — Nanna, men du tier!
Stille! tys! -
Neppe funden,
Atter svunden!
Nanna! svar mig! svar mig! Var da nys
Ved min Side her din Hvile -
Var din Slummers hulde Smile -
Var dit Favntag — var dit Kys -
Var dit Zittren — var din Rødme -
Var din Læbes Nektars Sødme -
Var du Selv livsalig øm,
Med det sagte Tryk i Haanden,
Da til Dig jeg opgav Aanden -
Blot en Drøm?

Listen to this poem:

Comments about Opvaagnen by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]