Jens Baggesen


Overalt den Elskede - Poem by Jens Baggesen

Tæl Engens Blomstre, Skyggelundens Blade;
Tæl Perlerne paa Dalens Morgendragt;
Tæl Diamanterne paa Bækkens Flade;
Tæl alle Speilene for Solens Pragt!
Tæl Himmelens og Jordens Yndigheder,
Og maal Naturens fulde Herlighed;
Saa tæller du hvert Suk af din Tilbeder,
Saa maaler du min hele Kierlighed!
Ved Nat og Dag, i Selskab og allene,
I Stadens Sværm, ved Egens tause Rod,
Jeg tænker kun paa dig, og du allene
Mig danner hele Jorden skiøn og god.
Hvorhen jeg gaaer, dit Billede mig følger;
Dig seer jeg overalt i Vaarens Fjed;
Dig skuer jeg i Havets gyldne Bølger,
Naar Aftensolen smilende gaaer ned.
Dig seer jeg i den lyse Morgenrøde;
Dig ligner Rosen, naar den aabner sig;
Din Dragt er Blomster-Engens; din den søde
Musik, hvormed min Lærke vækker mig;
Dit Smil fortryller mig i Lunas stille,
Uskyldighvide, høitidsfulde Glands;
Dig hører jeg i Philomeles Trille;
Dig øiner jeg i Zephirs lette Dands;
Dig tænker jeg, naar tankeløse Daarer
Med kiedsomt Morskab underholde mig;
Mit Øre blot et dunkelt Bulder saarer;
Min Siel er evig, overalt hos Dig.

Listen to this poem:

Comments about Overalt den Elskede by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]