Jens Baggesen


Paa Spidsen af St. Gottard - Poem by Jens Baggesen

Støvet tav; og det sidste, det svageste Lisplen af Bækken
Tabte sig under min Fod.
Skabningen lytted til Skaberens Gang; med tilbedende Taushed
Rullede Kloden i zittrende Hvirvel
Under hans Fod.

„Hellig! hellig! I Stjerner! o bæver det med mig! men tier,
Tier det evige Navn!
Stammer det ikke! thi nær er den Helliges festlige Rædsel.
Hellig! o hellig! uendelig! evig!
Hellig! —"

Ordet døde; men Aanden igienfødt levende svang sig,
Løst af Begrebernes Baand,
Nærmere Gud i den voxende Glands. Den Eviges Almagt
Favned i Glandsens omhyllende Straaler
Ordenes Siel.

Listen to this poem:

Comments about Paa Spidsen af St. Gottard by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]