Jens Baggesen


Rimet og Hexametret - Poem by Jens Baggesen

Mandindens Mindefryd og Mandens glade Haab -
Og Fremtids lyse Svar paa Fortids mørke Raab -
Det Suk af anet Lyst, og det af svunden Smerte,
Som letter, vexelviis, og tynger Livets Hjerte -
Foreener Digteren, i Rimets Ekkoklang
Og Strophens Tvillinglyd, til sød melodisk Sang:
Snart Engens muntre Fugl, som Morgnens Purpurglimmer
Ophvirvler i det Blaa fra Bækkens Blomsterbred -
Snart Lundens Nattergal, der gynger op og ned
Paa grønne Qvist i Aftenrødens Skimmer.

Men naar Naturens Liv — ei længer enkelt Deel -
Ham i sin Eenheds Favn sig aabenbarer heel -
Naar Mennesket ei meer, som Mand, og som Mandinde,
Ham hilser paa sin Flugt imellem Haab og Minde -
Naar midt i Tidens Strøm, som det, der ei forgaaer,
Med Evighedens Præg det for hans Øie staaer -
Naar i en Kiædes Kreds, hvor intet Led han savner
Sig fiernest Hedenold og sidste Fremtid favner -
Foreener Digteren i een harmonisk Klang
Sit himmelstille Qvad med alle Sphærers Sang:
Ei qviddrende han meer, nu op, nu ned, sig svinger;
Men Svane svæver han, og selve Flugten klinger.

Listen to this poem:

Comments about Rimet og Hexametret by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]