Jens Baggesen


Savnet - Poem by Jens Baggesen

Af ængstlig Længsel nu mit Hierte gyser,
Min Siel er skiult i Nat, som Nordens Pol;
Thi for en Anden Folkekreds du lyser,
Du, mine Dages elskelige Sol!
Og hvor er Lys for mig? og hvor er Varme
For dette Hierte? hvor er alt dets Lyst?
Kun i dit Smil, og kun i dine Arme,
Og kun i salig Slummer ved dit Bryst.
Kun hvor du er, min Himmel, Elskte! smiler,
Kun hvor du er omgiver Glæden mig;
Hvorhen du gaaer, did hele Himlen iler,
Du flytter hele Jordens Fryd med dig.
Ak! at jeg, som en Engel, ei kan svæve
Omkring dig, Yndige! hvorhen du gaaer;
At ei min Siel i himmelsk Lyst kan bæve
Paa Rosen, som henvisner i dit Haar;
At ei blandt hine Perler jeg kan nyde
I Kiæden om din Hals elysisk Lyst;
At ei mit hele Hierte sig kan gyde
I Lilien, som falmer paa dit Bryst.
Misundte Rose! Lykkelige Kiæde!
Tre Gange lykkelige Blomstersnee!
Den hele Verden gav jeg bort med Glæde
For een af eders Lod, misundte tre!
Lad ei forgieves Skiebnen eder byde
Den Lod, den nægtede Selines Ven!
Men Ak! I Følesløse skulle nyde,
Jeg ømme, kielne, kun skal fatte den!
Ja! jeg skal i sin hele Vidde savne
Den Himmel som med hende mig forlod,
Og i mit Helved længselfuld omfavne
Den tomme Luft, hvori min Engel stod.

Listen to this poem:

Comments about Savnet by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012

Poem Edited: Thursday, July 5, 2012


[Report Error]