Jens Baggesen


Til Antonie - Poem by Jens Baggesen

Naar Fest-Klokken ringer
For Vaarens udspringende Knoppe,
Mens flagrende Vinger
Forlade de vuggende Toppe -
Naar Skovenes Spæde,
Nu voxne, fremtræde
Paa Jordkirkegulvet, hvor Stammerne staae,
Som Morgenens Brude klædt paa —

Naar Straalernes Fader,
Velsignelsers Præst i det Høie,
Med Smil da nedlader
Til Jorden det himmelske Øie -
Naar huldt han bestyrker
Hver Væxt, som ham dyrker -
Da toner hvert Orgel i Dal og i Skov
Den evige Kiærligheds Lov.

Trods Høst-Vindens Vinger,
Trods Tindingsafblomstringens Smerte,
Den Maisang gienklinger
I Digterens elskende Hierte,
Hvergang ham det Billed,
Som Vaaren fremstilled,
Fornyes, som Uskylds og Barnligheds Giæst,
Paa Jomfrubebudelsens Fest.

Men o! naar i Vrimlen
Af Kiærligheds modnede Druer,
En Perle fra Himlen
I Rosernes Rose han skuer -
Naar samtliges Dyder
Den Yndigste pryder,
Saa taber, til Harpens den zittrende Klang,
Hans Nyn sig i Englenes Sang.

Listen to this poem:

Comments about Til Antonie by Jens Baggesen

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Thursday, July 5, 2012



[Report Error]