Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

(1783 - 1872 / Denmark)

Alt hvad Fornuften overgaaer - Poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Alt hvad Fornuften overgaaer
Utroligt skal ei være,
Thi Alt den store Gud formaaer,
Det er Hans Skaber-Ære,
Og vi, som af Hans sanddrue Ord,
Saa af Hans Gierninger paa Jord,
Hans Herlighed skal lære!


Naar Achas ei vil Herren troe,
At Han ham kan udføre
Af Angest, Trængsel og Uro,
Da faaer han flux at høre,
At han et Tegn begiære maa,
Fra Lysets Hjem, fra Mørkets Vraa,
Saa vil hans Gud det giøre!


Og troes end Guds Løfter slet,
Hvad saa Propheter sige,
Ei bli'r dog Gud af Under træt,
Vil fra sin Skik ei vige,
Men vidner: Tegn Jeg giøre vil,
Som aldrig hørdes Magen til,
Og finder aldrig Lige!

4.
Thi see! en Jomfru uden Mand
Undfange skal og føde,
Ja, Blomsten fin i Herrens Land,
Som Træ skal bære Grøde,
Da fødes skal Immanuel,
Med hvem det skal gaae Alle vel,
Som ei sig paa ham støde!


O vær velkommen i vort Kiød!
Vi ønske høit til Lykke
Det Jomfru-Liv og Moder-Skiød,
Guds Aand vil overskygge!
Vi takke for det Naades-Tegn,
Som under hver en Himmel-Egn
Gienføder Fred og Lykke!


Comments about Alt hvad Fornuften overgaaer by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Friday, July 13, 2012

Poem Edited: Friday, July 13, 2012


[Report Error]