APPEL TIL BLIKKENSLAGERNE Poem by Henrik Nordbrandt

Jeg plejede at bruge ordet smerte
som når man taler om en køkkenvask
der er stoppet til.
Og efterårslyset får fedtet på tallerkenerne
til at ligne gammel kosmetik
og man kan ikke huske, hvad sådan en hedder
en der reparerer køkkenvaske
og når ordet blikkenslager
endelig melder sig
har han først tid om et par timer
og kommer et par timer for sent.
Og sådan bliver det til aften
ligesom efter alle de andre dage
og man går i biografen
alene, og ser en film, man har glemt
længe før køkkenvasken
går i stykker næste gang
så der kun er tilbage at gå hjem
og ligge vågen i mørket
og tænke på alle de andre ord
man også misbrugte, og alt det
der gik galt, alle dem
der forsvandt, fordi de ikke ville være med
- så det måske alligevel er
det der hedder smerte.