Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

(1783 - 1872 / Denmark)

Ebræer-Menigheden - Poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Hvor Abraham i Hyrdehjem
Fik Pant paa Himmel-Sæden,
Hvor Frelseren i Bethlehem
Blev født med Himmelglæden,
Der bygdes op det Herrens Huus,
Der altid reises af sit Gruus,
Som han stod op af Døde!


Det Huus, hvori Guds Aand vil boe,
Staaer fast paa Fødder rene,
Ret Hjertens-Kiærlighed og Tro
Er Murens Kalk og Stene,
Og Grundvolden, det er Guds Ord,
Ad Aare kraftigt som ifjor,
Med Liv og Lys og Styrke.


I dette Huus er Jesu Navn
Det eneste, som giælder,
Det raader Bod paa alle Savn
Det reiser og det fælder,
Det os forbinder med Guds Søn,
Det aabner Himlen for vor Bøn,
Og Hjertet for Guds Aande!


Apostlerne dog gav vor Drot
Til Husets Bygning Evne,
Og deres Navn er evig godt,
Som Herren selv vil nævne,
Som Høvdinger i Livets Land
Sanct Peder, Povel og Johan
Skal evig ihukommes.

En Troens Helt Sanct Peder blev,
En Klippemand at nævne,
Det Haab, Sanct Povel bedst beskrev,
Det sætter Herren Stævne,
Og Sanct Johannes' Kiærlighed
Drog ham fra Himlen til sig ned
Med Salighedens Bæger!


Guds-Huset i Kong Davids By,
Med Troen paa det Jævne,
Det stak med Haabets Spir i Sky,
Var himmelhøit at nævne,
Og der, ved Herrens Naade-Bord,
Med Kiærlighedens Aand og Ord
Var Himlens Lyst og Glæde.


Ja, der hver Herrens Helligdag
Var Himlens Fryd og Gammen,
Naar Tungemaal og Hjertelag
I Aanden smelted sammen,
Saa alt blev enigt, som tilforn,
Før Steen man strøg til Babels Taarn,
Før Slangen kom i Barmen!


Dog kort var Paradisets Fryd
I Aanden, som i Haven,
Med Kiærlighed, som Aandens Dyd,
Den sank i Hjerte-Graven,
Og fra sit Sted i Davids By
Op til Jerusalem det ny
Blev flyttet Lysestagen.


Saa høsted Gud i Jødeland
Sin Agers Førstegrøde,
Derpaa blev Vangen lyst i Band
Og Himmelhaabet døde,
Og Skriften blev dets Bautasteen,
Et Pennestrøg for Palmegreen
Betegner Seiers-Glæden!


Ei meer fra gyldne Offerskaal
Som Virak Bønnen luer,
Ei meer paa Davids Tungemaal
I Sky slaaer Psalmen Buer,
Thi stumt er som den stille Bog
Til Christi Priis Profetens Sprog,
Apostel-Hjertets Tunge!


Dog Levningen skal samles ind
Saavel som Førstegrøden,
Naar af den kolde Nordenvind
Oppustes Himmelgløden,
Og atter da med gienfødt Klang
Skal tone Engles Takke-Sang
Paa Christus-Modersmaalet.


Comments about Ebræer-Menigheden by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

There is no comment submitted by members..



Read this poem in other languages

This poem has not been translated into any other language yet.

I would like to translate this poem »

word flags

What do you think this poem is about?



Poem Submitted: Monday, July 16, 2012

Poem Edited: Monday, July 16, 2012


[Report Error]