NEDTÆLLING Poem by Morten Søndergaard

NEDTÆLLING

til en Pieta af Michelangelo
(Pieta di Rondanini i Milano)
Og inde i stenen findes skulpturen allerede
og inde i den en anden
og en anden
og hvor skal jeg standse
for kun tvivlen står tilbage
ordene ligger
i min kuglepen
det føles godt
at gå til grunde
i dette hav af ord

men du hvisker til mig
at ingen når at færdiggøre
det de var i færd med
og at kærlighed er ét eneste
uafsluttet ønske om at blive ved
du rejser mig
du lader mig falde
måske er det døden selv
du prøver at få til at gå

måske findes det jeg søger
i den hvide marmormonolit
der svæver som en standset angst
midt i et selvmordspring
susende stille nu
pludselig ingenting
min arm der sover
uden for min krop

måske som sammenrullet mørke
under en lygtepæl
eller noget andet
og langt mere kompliceret
min far f. eks. i et epileptisk anfald
hvad er det han ser når hans øjne
vender det hvide ud

jeg prøver at rejse ham igen
filtret ind i market
så tung en krop kan være
når den forvandler sig
til en mærkelig
blød sten

eller er det
min lille hvide mor
der er kommet
for at kvæle mig
der er næsten ingenting tilbage

en dobbelthovedet engel
der smelter alt
med sit
indadvendte blik

to mennesker
i en underlig
forening

et bjerg
der forsøger

at gå

COMMENTS OF THE POEM
READ THIS POEM IN OTHER LANGUAGES
Close
Error Success