SØLVSPÆNDET Poem by Henrik Nordbrandt

Junibrisen presser en tynd kjole
ind mod kroppen af den pige, som har den på
og står under en lille solparasol
i en robåd.
Kjolen er hvid og holdt sammen
af et sølvspænde over hendes venstre bryst.
Havet er mælkeagtigt blåt.
Inde på stranden er der folk i stribede badedragter
badehuse og iskager.
Eftersom det er undertegnede, der ror
ser det for dem ud, som om pigen var alene i båden
og bevægede sig fremad
ved hjælp af den samme, passive kraft
som sølvspændet, der forhindrer kjolen i at flyve bort.