UGUR, ASAF, BEHÇET Poem by Henrik Nordbrandt

Den aften jeg ankom, knust
til stambaren
og fortalte om min kærestes død
dagen før
var de der alle tre:
Ugur, som gik ud og købte blomster
og bad mig om at tage dem med
når jeg engang rejste
til det sted hvor det var sket
Asaf som senere gav mig en tegning
og Behçet, psykiateren,
som tilbød at hjælpe mig
med det der kaldes for "sorg".
Ved et tilfælde var de der faktisk
den aften, de tre
som to år senere blev dræbt
brændt i Guds navn
af en skare fanatikere.

De tørre roser
ligger i bagagerummet på min bil
Asafs tegning
gulner i sin ramme på væggen
Hvad sorgen angår
undrer det mig at jeg kan have lært
dette ord
for så mange år siden
da det som plagede mig værst af alt
var kedsomhed.